Skift mail i Kritik Digitals Selvhjælpscafé og få bedre digital hygiejne
Sunday Nov. 24 at 15:00 - 18:00

Skift mail i Kritik Digitals Selvhjælpscafé og få bedre digital hygiejne

by Kritik Digital

🔍 Kritik Digital inviterer dig og dine nære til digital selvhjælpscafe, hvor vi byder på sene november-æbleskiver og søndagskaffe i Ungdommens Demokratihus (Kødbyen), mens vi sammen skifter e-mail til en udbyder, der har mere respekt for os og vores privatliv.

UPDATE: // FIND OS:
Vi er i fællesrummet i Ungdommens demokratihus, som er på højre hånd, når du træder ind ad indgangen. Den første gruppe mennesker du vil blive mødt af Curser der afholder spiludviklingsaften, de er også søde, men vi andre er inde i fællesrummet. //

HVORFOR SKAL JEG SKIFTE MAIL? 💌
- For at tage kontrollen tilbage fra tech-giganterne, der tjener penge på dit privatliv 🤖
- For at blive fri for alt det junk mail, der har hobet sig op over årene 💩

Arrangementet er gratis og er for alle. Det kræver blot, at du selv kan logge på din computer og din nuværende mail. Resten kan vi hjælpe hinanden med 💛

Til digital selvhjælpscafe kan du:
📬 Få inspiration til at vælge en ny E-mail udbyder.
🍎 Spise en æbleskive
🫂 Sidde i godt selskab mens du retter dine kontaktoplysninger hos de offentlige myndigheder til din nye e-mail.
🦜 Sludre med en tidligere g0Ogle- og hOtmail bruger
🗻 Ånde lettet op med en ren ny indbakke, uden alt det spam som har ophobet sig gennem årene.
🔑 Lære at bruge en adgangskodehusker, og andre tricks (2FA og E-mail aliaser) til at beskytte dig selv og dine kære mod identitetstyveri.

Vi starter kl. 15:00 med en kort introduktion til hvorfor vi skifter email, og dernæst præsenterer vi nogle email-udbyder alternativer.
Ca. kl. 15:30 tænder vi computerne og hjælper hinanden med at skifte e-mail

Arrangementet er inspireret af guiden: "Sådan skifter du email til en udbyder der respekterer dit privatliv" af PunkPanda og DJ Brevet: https://www.djbrevet.dk/saadan-skifter-du-email-t…

Det er anbefalet (men ikke påkrævet) at læse guiden før arrangementet.

Du kan også tjekke om din nuværende mail har været involveret i datalæk, hvor din adgangskode og personlige oplysninger ligger frit tilgængeligt på internettet: https://haveibeenpwned.com/.
Ud fra dette vil du kunne se om arrangementet vil være en formidabel mulighed for også at ændre adgangskoder i godt selskab. 🔑

KAN DU IKKE VENTE MED AT SE HVILKE EMAIL-UDBYDER ALTERNATIVER DER FINDES?

Så er der her en ufuldstændig liste af privatlivs-orienterede email-udbydere:
- Mail hos foreninger der ikke er virksomheder --
-- https://kollektiv.email/
-- https://fripost.org/
- Mail hos virksomheder
-- https://protonmail.com
-- https://tutanota.com/
-- https://mailbox.org/en/
Se mere på: https://www.djbrevet.dk/saadan-skifter-du-email-t…

Location

Ungdommens Demokratihus
Slagtehusgade 10a
1715 København