Ønsk godt nytår til folk bag tremmer – for en fremtid uden fængsler!
Tuesday Dec. 31 at 16:00 - 17:00

Ønsk godt nytår til folk bag tremmer – for en fremtid uden fængsler!

by Forum for Prison Abolition

Det er ikke alle, der kan fejre nytår sammen med venner og familie. De, der sidder indespærret i landets fængsler, mærker især ved højtiderne, at de er isoleret fra deres nærmeste – og det samme mærker deres kære, som mangler dem.

Derfor inviterer vi i Forum for Fængselsafskaffelse alle interesserede og berørte til at ønske dem, der sidder fængslet godt nytår. Det gør vi ved en sammenkomst på nytårsaftensdag ved Vestre Fængsel i København, fra kl. 16 til 17 – den præcise lokation offentliggøres senere. 

Her vil vi sende fyrværkeri op for de fængslede og stå sammen i vores solidaritet og afsavn, med taler og lidt varmt at drikke. Vi har også en mikrofon med, hvis du ønsker at sende en hilsen ind over murene.

Vi vil afbøde den isolation og vold, som staten påfører os med fængsler, arresthuse, asylcentre mm., med omsorg og solidaritet. Derfor bruger vi nytåret som anledning til at insistere på håb og forventninger til en lysere fremtid – en fremtid uden indespærring, uden fængsler og uden et strafbaseret samfund. 

Tag venner eller familie med og vær med til at minde de fængslede om, at vi venter dem og tænker på dem trods mure og hegn. 

Vi ses nytårsaftensdag ved Vestre Fængsel fra kl. 16 til 17. Godt nytår!

Location

Vestre Fængsel