by Café Oskar
I årene fra 1918 til 1921 oplevede Danmark en fortættet reformbevægelsen forankret i arbejder- og husmandsbevægelsen, som gennemførte 8-timersdagen, sikrede at en tredjedel af godsjord overførtes til de jordhungrende, alt mens de syge, de invaliderede, de boligløse, kvinder og tyende fik nye rettigheder. Disse reformer blev underkastet nedskæringer, men alligevel bed de sig fast i samfundsudviklingen
Arbejder- og velfærdshistoriker Søren Kolstrup stiller skarpt på dette enestående sociale og politiske opbrud, leverer et bud på drivkræfterne bag denne udvikling – og skitserer til sidst, hvorfor man i 1990'erne oplevede en snigende modbølge, hvor individuelle løsninger udfordrede dele af arvegodset.