Baggårdsbiffen: En frokost på bjerget
Tuesday Oct. 8 at 19:30 - 22:00

Baggårdsbiffen: En frokost på bjerget

by Baggårdsbiffen

Instr: Éric Besnard

Frankrig, 2022, 91 min.

Filmen "En frokost på bjerget" er et fransk drama af instruktøren bag "Délicieux" og "Mine helte".

Dramaet handler om den succesfulde Vincent, der har alt her i livet - udover den dér ubestemmelige følelse af at være lykkelig. En dag, på vej mod et vigtigt møde, bryder hans smarte bil sammen på en bjergvej.

Ikke så langt derfra lever Pierre synligt afsondret fra det moderne samfund midt ude i skoven. Deres veje krydser hinanden, da Pierre på sin helt egen sammenbidte facon tilbyder Vincent sin hjælp og en frokost. Med udsigt over bjergene begynder noget at dukke frem i Vincent.

I hovedrollerne finder man Lambert Wilson (Om guder og mænd, Benedetta) og Grégory Gadebois (Officer og spion, Alt gik godt".

Baggårdsbiffen er en not-for-profit filmforening.
For at se film i Baggårdsbiffen skal man være medlem.

Et medlemskab koster kr. 50.-

En billet koster kr.50.-

Et medlemskab inkl. alle film koster kr. 250.-

Medlemskab kan tegnes inden hver forestilling og der kan betales med kontanter eller kort.

Før filmen og i pausen kan man købe te, kaffe, kage og diverse drikkevarer i Bifcaféen.

https://baggaardsbiffen.dk/

Location

AOF
Vestergade 23
5700 Svendborg