Miljø & Mad + koncert: David Rovics. Tema: Gas
Friday May 26 at 17:00 - 23:00

Miljø & Mad + koncert: David Rovics. Tema: Gas

by NOAH

NOAH afholder igen Miljø & Mad, denne gang i Folkets Hus på Nørrebro, hvor der er lagt op til lidt af en særlig aften.

Du får som sædvanligt dit miljøpolitiske vidensindspark og dit lækre økologiske, plantebaserede måltid. Men på denne aften er der også en koncert med i pakken, da den venstreorienterede kultsanger David Rovics gæster Folkets Hus.

Vi stiller en bar til rådighed og for en gangs skyld vil koncert og mad ikke være gratis, men i stedet donationsbaseret alt efter hvad du har af muligheder. Overskuddet fra aftenen vil gå ubeskåret til Friends of the Earth Mozambique og deres kamp mod indvinding af fossilgas.

Det bliver en aften i indignationens, solidaritetens og musikkens ånd - vi glæder os til at se dig!

PROGRAM:

17:00 - Dørene åbner

17:30 - Jacob Sørensen og Marie Hagensen fra NOAH holder oplæg om henholdsvis ny gasinfrastruktur i Danmark og fossile forbrydelser i Mozambique.

18:45 - Folkekøkken med mad fra Det Gode Selskab

20:00 - Koncert med David Rovics

_______________________________

Om David Rovics:

David Rovics er en moderne folke- og protestsanger, som har turneret verden over og spillet til massive demonstrationer arrangeret af progressive bevægelser i både Berlin, København og New York mm.

Rovics synger om alt fra nutidige emner, ofte i relation til amerikansk imperialisme, til historiske sociale bevægelser, samt satiriske samtidsbetragtninger af både venner og fjender. En meget arbejdsom musiker, som til og med har produceret to albums af børnemusik!

Bio: www.davidrovics.com/media

Location

Folkets Hus
Stengade 50
2200 København N