Lancering: kunsttidsskriftet Paletten nr. 330
Wednesday Feb. 1 at 17:00 - 19:00

Lancering: kunsttidsskriftet Paletten nr. 330

by Bogcaféen almindelig brand (BCAB)

Velkommen til lanceringen af Paletten nr. 330, og en samtale mellem redaktørerne og skribenterne Andria Nyberg Forshage og Frida Sandström.

I Bogcaféen Almindelig Brand (BCAB), Baldersgade 70.

Onsdag, 1. februar, kl. 17:00 – 19:00.

I det nye nummer af det svenske kunsttidsskrift Paletten findes tekster om den moderne nationalstats problem eller krise ift. repræsentation, af mennesker men også af kunst. Som en del af Palettens længere undersøgelse af kunsten i den koloniale modernitet diskuteres her forholdet mellem et restriktivt kunstbegreb og racisme, seksisme og andre begrænsende identifikationer. Samtidig gives plads til forskellige former for modstand, enten immanent i kunstens form eller institutioner, eller i andre sociale kontekster, fra Kassel til Iran.

Til denne lancering introducerer Andria Nyberg Forshage og Frida Sandström deres to tekster, ”Skeva bilder, mjuka brott” og ”Kassel 2022, Venedig 1968: frågan om konstens kritiska självmord”. De er begge analyser af en repræsentationskrise i samtidskunsten og de mulighedsbetingelser for modstand eller andre former for forestillingsevne, som findes eller mangler i de sociale relationer som kunsten danner.

Paletten blev grundlagt i Göteborg 1940 og har siden da været centrum for kunstneriske og kunstkritiske samtaler i Sverige og i Skandinavien. Den redaktionelle linje er i konstant bevægelse og skifter retning sammen med kunsten selv. Derfor spiller Paletten en aktiv rolle i kunstens verden, ved at præsentere tekster og værker med potentiale for at omdanne vores måde at tænke om kunst og politik i dag. Dem der medvirker i Paletten er både kunstnere, kritikere og filosoffer, som ude fra deres egen praksis og med deres specifikke metoder diskuterer spørgsmål som er eller burde være relevante for kunsten i dag.

Location

BCAB - Bogcaféen almindelig brand
Baldersgade 70
2200 København