VI GÅR PÅ GADEN DEN 1. OKTOBER TIL FOLKETINGETS ÅBNING!
Klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse inviterer til klimademonstration.
Efter endnu en sommer i klimakatastrofernes tegn åbner Folketinget.
Dette har været det varmeste år nogensinde målt. Et år som har hærget jorden med tørker, naturbrande, oversvømmelser og storme. Endnu et år uden reel klimahandling.
I stedet gør danske politikere sig klar til at forhandle en HISTORISK UAMBITIØS landbrugsaftale ud fra DEN GRØNNE TREPART, som ikke vil ændre mærkbart på landbrugets udledninger.
Men vi insisterer på ambitiøs klimahandling! Vores stemmer og opråb skal nå helt ind bag Borgens mure, når vi mødes til FOLKETINGETS ÅBNING!
Vi mødes på Christiansborgs Slotsplads tirsdag d. 1. oktober til Folketingets åbning kl 9.00-13.00
Tag venner og familie med, så stiller vi med kampråb, skilte, lyd og taler.
Vi er mange der ikke har givet op på fremtiden!