Halloween Horror Show feat. Motorsav, The Lost Loves, Stormtroopers Of Love & Fall Back Down
Saturday Oct. 29 at 19:00
to Oct. 30, 2022 at 03:00

Halloween Horror Show feat. Motorsav, The Lost Loves, Stormtroopers Of Love & Fall Back Down

by Ungdomshuset

Mine kære gespenster og gengangere.
Kom og sæt jer ved Fætter Maddike og lad mig fortælle, om dengang jeg deltog i Halloweenfesten over alle Halloweenfester. Hvad jeg troede blot var endnu en aften, med kedelige musikere, viste sig at være en larvebefængt møgbunke af punkrock rædsel - netop som Fætter Maddike elsker det.
Motorsav så mig dybt i øjnene, imens de sprættede mine organer op med deres fræsende punk, som sendte mig tilbage til min første blind date med Leatherface i 80´erne.
Stormtroopers Of Love trak deres bestialske kontrabas hen over mit blødende korpus, til tonerne af deres gennemrådne psychobilly.
The Lost Loves flåede mit hjerte ud og kogte det til en ækel gryderet, mens deres desperate indiepunk løb rundt i resterne af mine blodårer og ætsede mig op indvendigt.
Fall Back Down kastede mig ud fra toppen af Ungdomshuset, hvor resterne af mit legeme forvandlede haven til en stor splatterfest og punkerne dansede på mine tarme, til lyden af deres fængende skapunk.
Og som det ikke var nok, blev mine øjne udsat for den ene bestialske splatterfilm efter den anden, mens Københavns mest grusomme dj´s mishandlede mine ører, med det ene skrækindjagende nummer efter det andet.
Og det, mine kære gespenster og gengangere, var Halloweenfesten over alle Halloweenfester!

UNGDOMSHUSETS GRUNDREGLER:
❀ INGEN SEXISME
❀ INGEN RACISME
❀ INGEN HOMOFOBI
❀ INGEN TRANSFOBI
❀ INGEN HÅRDE STOFFER
❀ INGEN VOLD

Location

Ungdomshuset
Dortheavej 61
2400 København NV.