Vi står sammen i sorg over den akutte og den langsomme vold.
På fredag d. 24. november vil vi mødes på Torvet i Svendborg, for stå sammen og stå fast i sorg og respekt for de palæstinensiske tab af ufatteligt omfang, som verden har været vidne til nu og siden besættelsens begyndelse: Tab af menneskeliv, tab af land, tab af stemmer, tab af ører der vil høre…
Terror opstår ikke ud af ingenting. Der er altid en historisk og nutidig sammenhæng. Besættelsens vold avler vold, som går udover mennesker i både Palæstina og Israel, og børn vokser op med traumer der viderefører sår fra den israelske stats undertrykkelse.
På denne dag går vil vi gå sammen i et hviskende fakkeloptog, for at markere vores sorg over det igangværende folkedrab i Palæstina. Efterfølgende vil vi stå sammen i sang, for at vise solidaritet og omsorg for det palæstinensiske folk, for deres standhaftighed i kampen for deres ret til frihed og land, efter generationers israelsk besættelse.
Vi tager afstand fra had og diskrimination på baggrund af etnicitet og religion uanset hvor i verden det finder sted. Kampen for et frit Palæstina er en anti-racistisk kamp. Vi fordømmer og modsætter os alle former for racisme, inklusiv anti-semitisme og islamofobi.
Vi ønsker at markere vores solidaritet med enhver der mærker konsekvenserne af besættelse og krig.
Vi går på gaden for et frit Palæstina.