DIANE PATTERSON (US) koncert på Sydfyn (eller kun Nordjylland) DIANE PATTERSON (US) koncert på Sydfyn (eller kun Nordjylland)
May 21, 2022 at 17:30 - 23:00

DIANE PATTERSON (US) koncert på Sydfyn (eller kun Nordjylland)

by Øko-net / Lev & Lær Gården

Prisvindende sanger og sangskriver, Folkgoddess Diane Patterson, synger verden levende med hendes kraftfulde stemme akkompagneret af guitar eller ukulele.

PRAKTISK INFO:
17.30: Dørene åbner
18.00: Fællesspisning v. kok Mette Hansen, Kardemomehuset i Hundstrup
19.00: Grønne Staldtips/talk - Diane Patterson og Lars Myrthu-Nielsen (Øko-net)
19.30: Opvarmning v. Skjølven
20.00: Koncert med Diane Patterson
Læs om DK-tour Diane og Skjølven: http://www.skjolven.dk/tour-2022.html

TILMELDING OG PRIS:
Arrangementet er et foreningsarrangement og kræver medlemskab af Lev & Lær Gården/Øko-net. Ved evt. spørgsmål kan Øko-net kontaktes på 4073 4324.
Intro medlemskab i 2022: 100 kr. / Koncert-entré: 100 kr. / Fællesspisning: 100 kr.
Dvs.: Medlemskab, mad og musik i alt: 300 kr. Er du allerede medlem: 200 kr.
Forudbetales ved tilmelding, senest fredag d. 20. maj til:
MobilePay Box: 7085UA
Send samtidig mail med dit navn og kontaktoplysninger til: eco-net@eco-net.dk
Arr.: Lev & Lær Gården & Øko-net.dk

OM DIANE:
Dianes originale Mystic Acoustic Americana sange handler om frihed, lighed, mangfoldighed og passion for naturen. Hendes oprigtige væsen og vilde hjerte planter frø af kærlighed og nærvær.
Diane har optrådt på festivaler og spillesteder siden 1989. Hun startede med at stå foran et verdensmusikband i Davis og derefter dannede hun den prisvindende Diane Patterson Sextet med tre andre sangskrivere og to percussionister efterfulgt af 13 års solo, duo og trio arbejde, hovedsageligt med Al Torre på guitar.
Diane turnerer vinteren over på Hawaii og om sommeren i Europa og Skandinavien, og hendes yndlingskoncerter er intime hjemmekoncerter. I april kommer hun til Sverige og Danmark på en 2-måneders musikalsk tourne på små spillesteder og i private hjem.

OM SKJØLVEN
Skjølven åbner for Diane Patterson. Skjølven performer egne kompositioner for sang og rammetromme spillet med hænderne. Hendes sange er inspireret af åndsliv, kvindehistorie, vikingetid og nordisk sangtradition.
Kvinden og rammetrommen er en ældgammel tradition – et kald - der går tilbage til præstinder, shamaner og matriarkater i forhistorisk tid. Jeg blev draget til mit musikalske univers 2010-12 og har siden komponeret over 60 sange for primært sang og rammetromme. (red. 2022)

OM NY CD
I Marts 2022 har Diane udgivet hendes seneste CD, Satchel of Songs, indspillet med platin-pladeproducer Mike Napolitano og understøttende vokaler af den grammyvindende amerikanske sanger og sangskriver Ani DiFranco. Patterson har også udgivet 5 andre album: Open Road (2018), Teach, Inspire, Be Real (2016), Build a Bridge (2013), Holy Days of Winter (Ep, 2011), World Awake (2010), og Hip the Hip (2005). Men det er endnu mere skønt og hjertevarmt at høre Diane spille live.
“Diane is an amazing songwriter and a world healer.”
- Bill Brickey, Chicago musician and producer
“This album is what the world needs to hear right now. It is a healthy shot of solidarity, support and love ... Patterson’s voice is mesmerizing ...”
- Linda Jameson, Americana UK
Du vil kunne købe hendes CD'er efter koncerten, så husk kontanter eller PayPal

Arr. på Facebook: https://www.facebook.com/events/713171246375965
Del gerne her og der!

Location

Lev & Lær Gården / Øko-net
Ærtevej 120
5700 Svendborg