Bogudgivelse! Bo.Fælles.Skab - Håndbog for kollektiver, bygge- og bofællesskaber
Friday May 26 at 16:00 - 23:59

Bogudgivelse! Bo.Fælles.Skab - Håndbog for kollektiver, bygge- og bofællesskaber

by Kollektivforeningen

Så kom dagen for udgivelsen af håndbogen for folk som vil skabe flere kollektiver, økosamfund, bygge- og bofællesskaber og du er inviteret til at fejre udgivelsen med os!
Vi sørger for godt selskab, brandtaler, fadøl, folkestuemusik, fri dans og følgende fredagsbar!
Vi holder det samtidigt med Andelsgårdes farmersmarket, så du kan også få en kasse lækre lokale grøntsager med hjem.
Program:

16.00 - Andelsgårdes farmersmarket åbner (Husk pose til grønt)
17.30 - Vi byder velkommen, skåler og siger et par ord om bogen.
18.30 - 20.30 Ras Money spiller plader i folkestuen.
20.30 - Bliv hængende og drik en øl, vin eller sodavand fra garagebaren, så længe du har lyst.

Om bogen: Flere og flere mennesker længes efter livsformer, der er varmere, venligere, sundere og mere overkommelige. Hvor vi samarbejder, deler og løfter i flok. Det er enklere at leve lettere på planeten, hvis vi samarbejder med vores naboer. Det er også billigere og meget sjovere! Er du en af dem som længes efter mere fællesskab og jordforbindelse i hverdagen? Mange drømme om fællesskab brister, eller bliver blot ved tanken, fordi folk undervurderer betydningen af den grundige forberedelse. Ved I hverken hvilke spørgsmål, I skal stille hinanden, eller hvor I kan finde svar? Så er denne bog for jer! Bogen Bo.Fælles.Skab er et overflødighedshorn af portrætter af nye og gamle kollektiver og bofællesskaber, som deler gavmildt ud af deres erfaringer. Det er en guldgrube, fuld af vejledninger i visioner, vedtægter, beslutningsprocesser, byggeri, fællesspisning og finansiering. Bogen indeholder en særligt grundig gennemgang af de juridiske ejerformer, der i Danmark egner sig til de fælles boformer, så I kan få alt det kedelige, men nødvendige, hurtigt overstået.

Location

Demokratigarage
Rentemestervej 57
2400 København NV