Naturens Grundlovsmøde 2025
Lørdag d. 7. juni kl. 10:00 - 18:00

Naturens Grundlovsmøde 2025

af EarthWays

Lørdag d. 7. juni samles vi på Himmelbjerggården til en dag med fordybelse, samtale og fællesskab i naturens tegn. Sammen vil vi udforske og opleve, hvordan vi skaber en livsbefordrende naturrelation og udvikler det demokratiske grundlag vores samfund står på, så naturen får stemme, plads og rettigheder, som kan indskrives i grundloven.

Tilmeld dig (gratis): https://www.place2book.com/da/sw2/sales/r5pgqmek52

Menneskenes forvaltning af naturen i vores del af verden, sker på baggrund af kulturelle sædvaner og lovgivning, som bygger på et årtusinde gammelt menneske- og natursyn, der sætter mennesket i centrum. Menneskets position er i dette syn på naturen, præget af ulighed og selvtilstrækkelighed, fordi verden primært ses fra menneskets perspektiv og værdier. At ændre vores lovgivning kræver derfor mere end blot en ændring af paragraffernes ordlyd.

For at skabe lovgivning – herunder tolkning, administration og implementering – der respekterer alt liv, må vi skabe en kultur, der bygger på forståelsen af mennesket som en integreret del af naturen. Vi har behov for at ændre både vores kulturelle forståelser af mennesket som et væsen, der eksisterer udenfor naturen, og vores individuelle oplevelse og levede relation med naturen.

Derfor mødes vi den 7. juni omkring spørgsmålet:

Hvordan kan vi være naturens stemme?

Sted

Himmelbjerggården
Himmelbjergvej 11
8680 Ry