CO2-neutral biomasse?

Der er næppe mange politikere, som i dag seriøst vil fastholde påstanden om, at træflis er en CO2-neutral energikilde - selvom det fremgår af internationale konventioner i EU og FN. Det skete ud fra den antagelse, at et træ binder samme mængde CO2, som det udleder ved afbrænding. Problemet er bare den tid, der går, inden det vokser sig stort. Men dette udsagn er en hovedhjørnesten i regeringens energipolitik.

Ordningen blev lanceret som et overgangsfænomen for 12 år siden for at komme af med kul. I den mellemliggende periode kunne man forvente, at "foregangslandet" havde bestræbt sig på i stor skala at udvikle vedvarende energikilder som f.eks. geotermi, termonet og store varmepumper for at fremme udfasningen af træ. Men de lovændringer, der skal regulere en lukrativ forretning, har både lang reaktionstid og lang bremselængde.

68% af Danmarks vedvarende energi stammer fra træmasse - heraf er over halvdelen importeret fra udlandet. Det kommer hovedsagelig fra de baltiske lande, Rusland og USA. Store skovområder i Estland er gået fra at være CO2-opsamlere til at være CO2-udledere. Letland er på vej i samme retning. FN's klimapanel, IPCC, har vurderet, at der er 10 GJ biomasse til rådighed pr. verdensborger. I Danmark bruger vi ca. 30 GJ/person. Den danske energiforsyning kan derfor næppe kopieres af ret mange lande, inden det går helt galt. Samtidig ændres biodiversiteten ved en omfattende fældning af gammel skov, og livsgrundlaget forstyrres for truede dyrearter.

Ideen om CO2 neutraliteten har ført til en afgiftsfritagelse for træflis og træpiller. Det er stærkt konkurrenceforvridende overfor de reelle vedvarende energiløsninger. Mange private hjem og de fleste kraftværker er i dag omstillet til afgiftsfri biobrændsel. Den manglende indtægt til staten bliver så tørret af på andre forbrugere.

Sted

Rigsdagsgården
Rigsdagsgården
1218 København