Aarhusaktivisternes 1. maj for Biodiversitet, Klimahandling, Solidaritet, Fred og Nærdemokrati.
Den 1. maj er traditionelt dagen, hvor bevægelserne markerer deres synspunkter.
Vi kæmper under mange forskellige navne og bannere, men dybest set kæmper vi for det samme.
Vi ønsker en verden, hvor der er FRED, og hvor vi udviser SOLIDARITET med vores medmennesker, uanset hvor i verden det er. Vi ønsker et DEMOKRATI, hvor borgerne faktisk har magten, og hvor KLIMAHANDLING er en selvfølge. Ligeledes ønsker vi, at vi tager hånd om den BIODIVERSITET, som vi selv er en del af, og som vi i dag giver alt for lidt plads til.
Med disse fem temaer: fred, solidaritet, demokrati, klimahandling og biodiversitet går vi til arbejdernes internationale kampdag i kampen for en bedre verden.
Aktivisternes 1. maj arbejder for, at vi sammen skaber et rum for dette i Aarhus.
Vi planlægger et arrangement i Mølleparken, hvor organisationerne der støtter vores grundlag, kan komme med deres budskaber og materiale.
Vi forbereder et program med musik og taler, hvor vi kan komme frem med de nødvendige holdninger.
Sat ind i et program med musik og sange fra scenen kan vi både give deltagerne en god oplevelse og markere vores mærkesager for århusianerne.
Efter mødet i Mølleparken fra 10 til 12 går vi sammen i optog rundt i byen og præsenterer vores krav og paroler.
Vi slutter i Mølleparken, hvor FH efterfølgende holder deres 1. maj arrangement.