Om Duk Op

1. Duk Op: Aktivistisk eventkalender

Duk Op er en online kalender for aktivistiske begivenheder. Find eller opret dine arrangementer så som demonstrationer, debatter, koncerter og kunstudstillinger. Platformens mål er at fremme fællesskab og organisering uden indflydelse fra store tech-firmaer, med fokus på brugernes magt og ejerskab.

2. Organisering of Duk Op

Duk Op drives af frivillige, ulønnede aktivister ansvarlige for lokale sfærer i København, Århus, Malmø/Lund, Odense og Sydfyn. De enkelte sfærer har en høj grad af autonomi til at lægge en lokal stil med respekt for lokalkendskab. Samtidig har de enkelte sfærer et ansvar for at hjælpe sfærer på tværs, samt at være bevidste om deres modereringspraksis og at den løbende er i overensstemmelse med Duk Op's værdier og overholder vores fælles retningslinjer.

Nye sfærer oprettes ved, at en gruppe tager ansvar for moderation og lokal udbredelse. Vi mødes online et par gange om året. Kontakt os for at høre mere. Platformen finansieres gennem donationer og støttearrangementer. Økonomisk opbakning er afgørende for vores drift. Fast støtte kan gives via opencollective.com/dukop, hvor man også kan se økonomiske udgifter.

3. Værdisæt

Duk Op er en platform, der fremmer fællesskab, mobilisering og organisering uden indflydelse fra store tech-firmaer. I stedet for kommerciel data-mining og aktionærudbytte, fokuserer Duk Op på magt og ejerskab hos brugerne selv, hvilket skaber en værdibaseret tilgang til aktivistiske begivenheder.

Duk Op støtter en verden baseret på frihed, lighed og autonomi uden diskrimination og undertrykkelse. Vi elsker aktivisme, selvorganisering og kulturelle projekter, der ikke handler om profit. Vi har en bred politisk forståelse og prioriterer aktiviteter, der er uafhængige af politiske partier. Vi frabeder os profitdrevne og parlamentariske begivenheder, og støtter lokale, selvorganiserede initiativer, der er feministiske, anti-kapitalistiske og anti-racistiske.

Duk Op prioriterer steder og initiativer, der ikke har adgang til andre platforme. Vi tillader desuden kun åbne begivenheder, med undtagelser af separatistiske arrangementer.

4. Kontakt

Fediverse/Mastodon: @dukop@radikal.social

Email: dukop@riseup.net

PGP key:

Key fingerprint = 425E5C6D144F922CBB67334C7A22EF26DB40DAEA

Om Duk Op: