Duk Op 2.0 - nye funktioner 🌈 🦄

Den nye udgave af Duk Op har nogle nye funktioner, som vi er stolte at kunne præsentere. Det første, du vil lægge mærke til, er nok at siden har fået sig et nyt fresh look. Men der er også nye funktioner. Her er 4 store:

  • Der er kommet en ny login-funktion for brugere. Nu behøver man ikke længere at huske sin kode til sin bruger, man kan i stedet få tilsendt en engangs-kode til sin email. Oprettelse af begivenheder helt uden login er ikke længere muligt. Hvis du tidligere havde en bruger, vil du opdage at den er væk. Du skal derfor oprette en ny.

  • Den største ændring på siden er vores nye Sfære koncept. Duk Op udvider nemlig til Aarhus og Sydfyn, hvor seje aktivister har valgt at joine kampen for mere FOMO og mindre Facebook. Du vil have mulighed for at se og oprette events, der er relevante for et bestemt område, eller for alle "Sfærer" på en gang. Vores tre lokalgrupper er lokalisteret i København, Aarhus og Sydfyn, derfor hedder vores sfære sådan, men man er meget velkommen til at oprette events der foregår andre steder, og så vælge den eller de sfærer det giver meningen det blir vist i. F.eks. kan et folkekøkken i Roskilde sagtens sendes ud i Københavner-sfæren og en demonstration i Viborg kan sendes ud til Aarhus-sfæren eller i alle tre, hvis det en er landsdækkende mobilisering.

  • Der er også nu en mulighed at importere hele eller dele af Duk Op automatisk fra sitet til f.eks. din private kalender via ICS og RSS. Find linket til de forskellige feeds nederst til højre i footeren. De enkelte begivenheder kan importeres via link på deres invidueller undersider. Man også bruge de forskellige feeds til at ligge dem ind på sin gruppes egen hjemmeside. Det gør nyheds og baggrunds siden Konfront allerede. Tjek det ud og deres mange spændende artikler på www.konfront.dk.

  • Eksterne brugere kan blive admin på lokationer. Hvis du f.eks. er aktivist i en bookinggruppe i et socialt center eller lignende, så kan du blive admin for jeres lokation på dukop.dk, så I således kan holde styr på de begivenheder, der bliver oprettet hos jer. F.eks. kan I aflyse eller ændre tidspunkter, selvom I ikke har oprettet eventet. Kontakt os, hvis du/I tænker det kunne være relevant for jer og vi ikke allerede har kontaktet jer.

Hvis du oplever bugs eller hvis der er noget du ikke kan forstå, så bliver vi meget glade hvis du kontakter os -- også gerne hvis du har forslag til ændringer/funktioner eller har andre former for ris og ros. Vi sidder klar på dukop@riseup.net.

Lanceringsreception

Duk Op 2.0 skal fejres! Derfor er du og dine kammerater inviteret til reception på Sydfyn, København og Århus!. Dér kan vi skåle sammen, præsentere den nye side og dele nogle af de nye, flotte kistermærker ud. Vi har også en masse nye plakater, og vi tænker at det kunne være dejligt at komme ud med dem efter receptionen. Så snak med en ven (eller find en til receptionen), og find ud om I ikke har lyst til at gå en forårsaftentur med nogle plakater og klistermærker, og hjælpe med at pynte byerne op! Læs mere på begivenhederne her på siden.

Duk Op 2.1?

Ja da! Vi arbejder løbende videre på nye funktioner og fejlrettelser. Vi kommer snart til at lancere muligheden for et ugentligt nyhedsbrev, samt en række tiltag for at gøre alting lidt mere brugervenligt. Desuden er Grupper nu en ting på Duk Op. Således at du kan oprette din gruppering/klub/forening/kollektiv som gruppe. Lige nu har de ikke mange funktioner, men snarest tilføjer vi, at du kan invitere andre til også at være admin for gruppen, så de f.eks. kan være med til at vedligeholde en offentlig side med detaljer over jeres aktiviteter. Vi udvider løbende mulighederne for dette.

/Duk Op Kollektivet