Baggårdsbiffen

Baggårdsbiffen har siden 1971 budt på filmoplevelser, hvor der lægges lige stor vægt på filmen og oplevelsen.
Biografklubben har i mange år lagt lærred til adskillige mindre kendte og originale film, som ikke har kunnet ses i de større biografer.
I Baggårdsbiffen viser de ikke film, som man lige falder over på forsiden af Netflix. De gør en dyd ud af at finde smalle og originale film, som stadig har høj kvalitet.

Filmene bliver udvalgt af bestyrelsesmedlemmer, som består af en flok filmnørder og -elskere. De kommer hver især med film, de har læst er nomineret til diverse filmpriser, fået anbefalet af en ven, eller selv nydt at se.

"Hos os går man til film hver anden tirsdag. Modsat mange andre biografer, hvor du kommer, ser filmen, og går, så er der lagt stor vægt på at skabe et hyggeligt socialt rum hos os. Her kommer man og får noget at drikke og spise inden filmen, imens man snakker om stort og småt" best. medlem Steffen.

Hos Baggårdsbiffen er der også lagt en fast pause ind midt i filmens forløb. Her kan man hente mere proviant til anden halvleg, forsøge at gætte hvem morderen er, eller fortsætte sin snak fra før filmen startede.

Det er en elsket tradition, som i sin tid startede, fordi der skulle skiftes filmspole, og de ikke havde samme højteknologiske midler, som større biografer. Da man senere skiftede spoler ud med dvd'er, bevarede Baggårdsbiffen pausen, da den kun forstærkede det sociale aspekt i deres biografklub.

"Vi valgte at beholde pausen, fordi mange af vores medlemmer sagde, at det også var det, der var hyggeligt ved at se film hos os. Så har man 15-20 minutter, hvor man kan hente endnu en kop kaffe og et stykke kage, og snakke lidt videre, inden filmen starter igen" Steffen

Links

baggaardsbiffen.dk

Sted



Kommende events