Infoaften om BDS-bevægelsen v/ Nadim Haidar
Torsdag d. 24. april kl. 18:00 - 21:00

Infoaften om BDS-bevægelsen v/ Nadim Haidar

af Palæstina-Initiativet

D. 24. april holder vi infoaften i lokalerne i Møllergade, hvor vi har inviteret Nadim Haidar til at give en præsentation af BDS-bevægelsen og tage imod spørgsmål!

Nadim er uddannet BA i Statskundskab og MA i Mellemøststudier fra American University of Beirut. Hans speciale baserede sig på en kritisk analyse af den globale Boycott, Divestment, Sanctions-bevægelse (BDS), og hans bredere forskningsinteresser ligger i krydsfeltet mellem politisk teori og Mellemøstens historie.

Nadim har i mange år været aktiv som organisator og aktivist, og han har deltaget i adskillige initiativer for social retfærdighed - herunder klimabevægelsen, Occupy Wall Street-bevægelsen og den libanesiske opstand i 2019. Senest har Nadim fungeret som organisator i Internationalt Forum med fokus på kampen for retfærdighed i Palæstina, og han er bosat i København.

Oplægget vil handle om BDS-bevægelsens historie og kontekst, teoretiske fundament, betydning og resultater samt nogle af de kritikpunkter, der er blevet rejst mod bevægelsen.

Præsentationen vil starte kl. 19 og vare ca. 1 time, hvorefter vi har sat 30 minutter af til spørgsmål.

Før præsentationen inviterer vi til fællesspisning kl. 18! Hvis man vil spise med, må man meget gerne give os et heads up, så vi ved, hvor mange vi skal lave mad til. Det kan gøres via denne pad: https://pad.riseup.net/p/2popm6-c8C7RBqzWeDIk

Hilsen Palæstina-Initiativet

Sted

Lokalerne (Møllergade 87)
Møllergade 87
5700 Svendborg