GLORÅB RæS 2024
Lørdag d. 17. aug. kl. 13:00
til 18. august 2024 kl. 09:41

GLORÅB RæS 2024

GLORÅB RæS er efterhånden en både traditionsrig og sagnomspunden begivenhed, hvor vi inviterer alle til at samles om det HELT store spørgsmål: HVEM HAR DEN HURTIGSTE KNALLERT PÅ GLORUPVEJ?

Om du er en gammel ven eller nytilkommen, bydes du mere end meget velkommen til en dag fuld af motorstøj, musik, underholdning, overraskelser, mad og drikke. Vi starter ud med knallertRæS og havetraktorRæS og fortsætter dagen med masser bands, som du kan nyde fra et blødt, skyggefuldt hjørne i loungen eller i dansestøvet direkte foran scenen. I løbet af dagen vil der være mulighed for at købe lækker mad og drikke, møde vaskeægte klovne, der blandt meget andet kan male dig i hovedet, og natten bliver spillet igennem af et fedt line-up af DJs.

Det bliver vildt og hyggeligt og vi håber du kommer!

PROGRAM

13.00 - Ankomst og tilmælding til RæS

14.00 - RæSet! Knallertræs af forskellige heats og traktorræs med pauser og underholdning

16.00 - Klovneshow i børnenes cirkustelt

16.30 - Kjartan Bue, koncert

17.30 - Premieoverrækkelse

19.00 - Carllo YABOY, koncert

20.30 - DJ (To be announced)

22.00 - Land of Sunshine, koncert

22.30 EASTERN FIRE, DJ Duo.

01-03 Asta og Laura, DJ Duo.

PRAKTISKE INFO MM.

RæS!
Der vil i år være 3 RæS:
HAVETRAKTORRæSET: Alle havetraktorentusiaster er velkomne, gamle som nye, pyntede som rustne, men vi godtager IKKE ATV'er.
DET ÅBNE RæS; Her er ALLE med en knallert velkomne, proffe som utrænede, hurtige som langsomme, men det er et strengt krav at det rent faktisk er en knallert du drøner på, INGEN motorcykler eller scootere på banen i RæStid! (I er dog velkomne til at sparke dæk på vejen, når ræset er overstået)
GLORUPVEJ RæSET: RæSet det hele handler om, hvor beboere på Glorupvej RæSer for at vinde den eftertraktede vandrepokal og afgøre: HVEM HAR DEN HURTIGSTE KNALLERT PÅ GLORUPVEJ?
RæSTILMELDING: Ankom i god tid og meld dig til ved målstregen.

MAD
Du kan købe vildt lækker mad i foodtrucken som holder åbent en del af dagen og aftenen.

DRIKKE
Baren er åben dag og nat og sælger lækre kolde drikke såsom fadøl og sodavand og Ankers retro kaffeknallert vil stå for at servere kaffe i løbet af dagen.

TOILETFORHOLD
Der vil være toiletvogn tilgængelig.

PARKERING
Der vil være mulighed for at parkere bil på adressen i markerede områder. Glorupvej er lukket af, men gæster til eventet kan komme ud og ind på alle tidspunkter undtagen mellem ca. 13.30-16.0

OVERNATNING
Man kan overnatte i eget telt på grunden i markerede områder.

ANKOMST
Bus fra Nyborg eller Svendborg: Man kan bede buschaufføren stoppe ved Byvejen/Glorupvej mellem stoppestederne Øksendrup og Langå.

DESUDEN
GLORÅB RæS er gratis at deltage i afholdes af kollektivet der bor på adressen, plus et par medarrangører fra omegnen.

Sted

Glorupvej 44
Glorupvej 44
5874 Langå