Fællesskab som modstandskraft Fællesskab som modstandskraft Fællesskab som modstandskraft Fællesskab som modstandskraft
Onsdag d. 9. april kl. 16:00 - 18:00

Fællesskab som modstandskraft

af Storkollektivet Myselium

Hvad får nogen til at indgå i en total fællesøkonomi, leve med en meget lav månedlig indkomst der måles under fattigdomsgrænsen, arbejde og leve med de samme mennesker hver dag og dét ude på landet i en stor egeskov?

Det gør de 89 voksne og 15 børn og unge der lige nu bor i det snart 60 år gamle kollektiv Twin Oaks i Virginia, USA.
Selvom USA (særligt nu men for mange også før) ikke er er land, vi ønsker meget fra, findes der nogle meget interessante utoper som baserer sig på antikapitalisme, intersektionel feminisme, madsurværinitet og fælles ejerskab over land, jord og arbejde.

Twin Oaks Community er et sådan sted, og siden jeg mødte 'the feminist commune' i 2014 har mine tanker centreret sig om fællesøkonomi, fælleseje, fællesskab. Om træer og skov, selvforsyning af mad og energi og økologisk byggeri.
Jeg besluttede at flytte der til for at gå i lære som møbelsnedker, feminist og kollektivist.

Oplevelsen medvirkede nogle af tankerne bag Storkollektivet Myselium. I 2020 blev kollektivet legemliggjort i form af en gård, for enden af en lille vej, med marker og egeskov omkring lidt uden for Svendborg. Mange af de værdier, visioner og organiseringer Myselium er skabt af trækker tråde til Twin Oaks.

Kom og lyt, se og tal med mig og min gode ven fra Twin Oaks, når han ifbm. med sit besøg i Myselium, gæster maskinen. Hør ham fortælle om hans hjem gennem 17 år, om hvorfor Twin Oaks oplever større beboerinteresse når det almene samfund ikke kan levere et værdigt levegrundlag til dets befolkning, om hvordan man overlever og rejser sig, når en krise rammer, som den skovbrand, der totaltudslettede deres ene arbejdsplads og hovedindkomst, om hvordan man som fællesskab kan skabe rammerne for fredelig, kreativ og omsorgsfuld udfoldelse, og om hvordan dette store kollektiv ude i skoven har organiseret sig igennem seks årtier.

Tjek både Twin Oaks og Storkollektivet Myselium ud på www.twinoaks.org og www.myselium.org

Begivenheden er gratis.

Sted

Maskinen
Dronningholmsvej 74A
5700 Svendborg