Importér til kalender (download .ics-fil)
Kopiér direkte delbar URL
af Antifascistisk 1. Maj
De bryder ned - Vi bygger op!
Kom til Antifascistisk 1. maj 2025! Med musik, politiske indslag og gode kammerater, skal vi markere Arbejdernes Internationale Kampdag bag søen i Fælledparken.
Antifascistisk 1. maj er først og fremmest en kampdag, som belyser de kampe, vi hver dag kæmper. I en verden, hvor kapitalismen og fascismen konstant forsøger at bryde os ned, med dens evige ønske om vækst og ekspansion skaber den undertrykkelse, krig og ødelæggelse. Men denne dag er en anledning til at samles og markere vores bevægelse, som hver dag vokser sig større. Anerkende dem, der går på gaden for en bedre verden, for alle undertrykte verden over, dem der laver folkekøkkener, hænger bannere op, skaber kollektiver og på andre måder solidarisk og aktivistisk bakker op om denne stræben efter at skabe en fælles utopi. På den måde er vi tæt forbundet i kampen for at opbygge en verden uden fascisme og kapitalisme.
Så kom og fejr styrken, sammenholdet og alt det vi i
fællesskab har bygget op!
----------
Mere info TBA
----------
PRAKTISK
Antifascistisk 1. Maj er et relativt tilgængeligt arrangement. Plænen er dækket med græs, derfor er der risiko for mudret jord, hvis det regner. Dette kan gøre det besværligt for kørestole og svært gående at bevæge sig frit. Handicaptoiletter vil være tilgængeligt, samt tryghedspersoner og medics der står klar til at hjælpe hvis der skulle være behov for det.
Vi kommer til at spille højt musik, derfor kan det være en god ide at forberede sig på dette, hvis man er sensitiv.