Importér til kalender (download .ics-fil)
Kopiér direkte delbar URL
af Palæstina Solidaritetsnetværks Boykotgruppe
Kom med i Palæstina Solidaritetsnetværks boykot-gruppe.
Siden oktober 2023 har vi arbejdet for at presse Israels økonomi. Duk op til intromøde, hør om vores arbejde og del dine egne tanker og idéer!
-Vi laver aktioner mod virksomheder, som støtter Israels militær og/eller har fabrikker eller butikker på besatte områder. Dette gælder bl.a. internationale kæder som Starbucks, McDonalds og Burger King
- Vi spreder viden om situationen i Palæstina og boykot af Israel gennem flyeruddelinger til demonstrationer, i moskeer, på skoler mm.
- Vi deltager i møder med fagforeninger for at opfordre dem til at tage offentligt afstand til Israel og kæmpe for et frit Palæstina
- Vi planlægger og udfører kampagnearbejde og aktioner for at fjerne Israel fra deltagerlisten til Eurovision
- Vi udarbejder indhold til sociale medier og pressen
Boykot virker! Boykot er historisk set blevet brugt som et værktøj til at isolere og presse undertrykkende regimer – eksempelvis under apartheidstyret i Sydafrika. Ved at bremse investeringer i Israel og deres allierede, bremser vi den israelske krigsmaskine.
Kom med i boykotgruppen og engagér dig i kampen. Vi er en fast kerne af forskellige mennesker, der har det til fælles, at vi alle kæmper for samme sag: Et frit Palæstina!
Kom til intromøde TORSDAG 18. APRIL KL. 18.00
📍Solidaritetshuset på Griffenfeldsgade 41